Rejsebetingelser

Ordet “rejsebetingelser”  hedder “AGB” (Allgemeine Geschäftsbedingungen) på tysk, og denne mail er vigtig at læse igennem. Forstår du ikke hvad der står, er google translate en god hjælp, og ellers hjælper vi også gerne med at oversætte. 

SkovRejser.dk er en platform til at bestille rejser via en tysk rejseformidler. Rejseformidleren hedder Travianet.

Travianet GmbH
Stadtfeldstraße 16
D-94469 Deggendorf.

Når du booker en rejse gennem SkovRejser.dk opstår den juridiske aftale (rejsekontrakten) mellem det tyske rejseselskab og dig. Det er derfor deres generelle forretningsbetingelser der gælder. I Tyskland er det typisk, at man har en kontrakt ang. en retshandling, f.eks. når man køber en bil får man en købskontrakt som indeholder alle individuelle oplysninger. Det kunne f.eks. være bilens udstyr. Alle betingelserne for bilkøbet er formuleret i forretningsbetingelserne. Forretningsbetingelser kaldes i Tyskland for en ”AGB”. 

Når du booker en rejse med en tysk rejsearrangør, skal du acceptere disse forretningsbetingelser. Det er derfor vigtigt, at du læser forretningsbetingelser igennem, så du ved, hvad du skal gøre ved f.eks. sygdom før afrejse osv.

Du kan se deres AGB’er her. Brug eventuelt Google Translate som hjælp. 

Din booking på vores hjemmeside er juridisk bindende så snart du har købt rejsen. Så det er vigtigt at du tjekker og er sikker på at alle detaljer er korrekte, inden du klikker book. I enkelte tilfælde og ved nogle få bureauer kan der være en gratis afbestilling i nogle timer. Det er dog meget sjældent. 

Alle rejsearrangøre, som I kan rejse med via SkovRejser.dk, har, efter tysk lov, deres egne AGB’er.
Disse AGB’er indeholder f.eks. regler vedrørende afbrydelse af rejser

  • ∙ Afbestilling af rejser

  • ∙ Sygdom før afrejse

  • ∙ Rejseforsikring

  • ∙ Force majeure

  • ∙ Hæftelse ved skader

  • ∙ Databeskyttelse

Normalt skal du ved bestilling betale 20 til 40 %  af rejsens pris afhængig af rejsebureau (afrundet til nærmeste EURO). Hvis betalingen foregår via kontooverførsel, vil du inden 7 dage modtage en rejseaftale hvori IBAN samt BIC/SWIFT koder fremgår, som I skal bruge for at lave en udenlandsk overførsel. 
Hvis I også vælger at betale restbeløbet via kontooverførsel, så anbefales det at I betaler en uge før sidste rettidige betalingsdato (normalt 30 dage før afrejse – dvs. betal 37 dage før afrejse).

Hvis I betaler med VISAkort hæver rejseselskabet selv restbeløbet 30 dage før afrejse. Det vil være en fordel at tjekke jeres kontoudtog, så I er sikre på at betalingen er sket.

VISAkorthævningen kan først ses på jeres kontoudtog ca. 25 dage før afrejse.

Forhør eventuelt jeres bank om, hvordan I foretager en overførsel til en udenlandsk bankkonto; alternativt kan I bede banken om at betale beløbet. Dette kræver normalt et gebyr, forvent et gebyr på omkring 200 DKK for denne service.