Næsten 10 % af alle danske charterrejsende rejser nu via tysk lufthavn

Danskerne finder vej til at spare på feriebudgettet uden at gå på kompromis med kvalitet og garantier. At købe tyske rejser er nu løsningen for flere end tidligere.

Hvert år rejser mere end 1 mio. danskere på ferie, og mere end 50 mia. kr. anvendes årligt på ferierejser fra danske lufthavne. Ferien er således en højt prioriteret post på danskernes budget jf. undersøgelsen Travel Behaviour & Destination Images 2014 og foreningen Rejsearrangører I Danmark.

Samtidig øges antallet af rejsende, der gerne vil spare penge på feriebudgettet ved f.eks. at checke ind i en tysk lufthavn. I 2014 rejste 250.000 danskere mod 220.000 året før fra Hamborg Lufthavn, oplyser Torben Tost, presseansvarlig hos lufthavnen, der også fortæller, at blandt disse valgte 100.000 charterrejsen. Antallet svarer til, at ca. 10 % af samtlige danske rejsende vælger charterrejse fra Tyskland.

- Vi kan konstatere en kraftig vækst på markedet for rejser ud af tyske lufthavne, og de årlige stigninger har nu resulteret i en 3-dobling af omsætningen på få år, fortæller Henrik Skov, der startede Skov Rejser i 2011. Rejsevirksomheden ser, at mange kunder booker længere ferier eller opgraderer til flere hotelstjerner.

En af kunderne, Henrik Thinggaard, fortæller om sine erfaringer: - Vi rejser ofte til Canarieøerne og har fx været på Tenerife med Skov Rejser fra Hamborg Lufthavn. Vi er to voksne og to børn, og vi får 10-11-12 dage for samme pris, som andre, der rejser fra dansk lufthavn, betaler for 1 uge. Det er virkelig rigtigt, at det er op til 40 % billigere. Vi har 3 timer til Hamborg, 2 timer til Kastrup og 1 time til Billund, og vi får en god timeløn for at køre den lille ekstratur over grænsen, mener forsikringsmanden fra Odense.

- Flere af vores kunder fortæller desuden, at de også sætter pris på den gode kvalitet. Vores rejser bærer præg af tysk grundighed, og der er meget sjældent klager fra de danske rejsende. Charterrejser med tyske rejseudbydere er omfattet af den tyske rejsegaranti og tysk lovgivnings høje kvalitetskrav. Helt på niveau med rejser fra Danmark, fremhæver Henrik Skov, der mener, at den danske charterturist også er i sikre hænder under indkøb af rejsen, da virksomhedens bookingsite er på dansk med dansk support.

- Udover dansksproget hjælp kan man endda også bestille rejser med fleksibel længde. 2, 5 eller 11 dage, du bestemmer selv. Vore kunder benytter i høj grad muligheden for fleksibel ferielængde, og med mange destinationer og mange daglige afgange vil kalenderen næsten altid kunne tilgodeses.

Samarbejdspartneren Hamborg Lufthavn har nu også taget konsekvensen af danskerinteressen og har ansat dansk personale, der hjælper de danske rejsende trygt igennem lufthavnen fra velkomst til check in og flyafgang.

- Det er dansk-tysk service, som luner på budgettet. Via dette samarbejde får rejseglade danskere hjælp til billigere ferier af høj kvalitet, slutter Henrik Skov.


FAKTA

SkovRejser

www.SkovRejser.dk blev startet af Henrik Skov i 2011, mens han læste sin kandidatgrad i International Virksomhedsudvikling.

I 2013 mødte virksomhedsinvestor, Carsten Aaby, og Henrik Skov hinanden. Et ligeligt partnerskab blev indgået, og de to partnere driver nu virksomheden i fællesskab.

Rejseportalen Skov Rejser samarbejder med tyske rejsebureauer og formidler charterrejser fra mere end 70 tyske rejsearrangører.

Skov Rejsers aftaler sikrer charterferier til tyske priser, der er op til 40 % billigere end tilsvarende charterrejser købt på det danske rejsemarked.

Virksomheden har dansk kundebetjening, tilbyder nem rejsebestilling på brugervenlig dansksproget hjemmeside og er formidler af rejser, der er omfattet af tysk lov og garantiordning.

Danskere, der har rejst med Skov Rejser, udtrykker derfor stor tilfredshed og har givet virksomheden 8,9 stjerner ud af 10 på TrustPilot.

Skov Rejser ser et stadigt stigende antal danske charterkunder. Rejseportalen vurderer således, at rekorden i 2014 bliver overgået af omsætningen i 2015 med en tredobling totalt set.


Hamborg Lufthavn

Lufthavnen ligger på nordsiden af Hamborg med kort transporttid fra de større danske byer, fx 3 timer fra Aarhus/Odense og 4½ time fra Aalborg.

Stort P-hus sikrer billig og sikker parkering, og der er gratis shuttlebus til lufthavnens afgangsterminal.


Toget kører direkte til lufthavnen

Lufthavnen sendte 250.000 danske turister på ferie i 2014 svarende til en stigning på ca. 14 % i forhold til 2013. Lufthavnen forventer, at antallet af danske chartergæster i 2015 stiger yderligere.

Lufthavnen har fokus på god service og tilbyder gode indkøb i mange spændende tax-free butikker.


God forbrugerbeskyttelse ved tyske rejser

Når man køber en tysk rejse, er man dækket af de tyske rejsegarantibestemmelser, som giver tilnærmelsesvist samme garantier som de danske ordninger.

De danske rejseforsikringer dækker i samme omfang, som hvis man rejser med et dansk selskab.

Den danske sygesikring har også de samme garantier uanset hvilket lands selskaber man rejser med. Der er således ikke risiko ved at rejse med et tysk selskab.