Estepona

Solkystens sydligste by er helt anderledes end det pulserende liv, man finder i Marbella. I Estepona er der stille og roligt. Byen har en gågade og en hyggelig havn, hvor der er et marked en gang om ugen, hver søndag. Mange hoteller i Estepona-området ligger lidt uden for centrum.

Den gamle by i Estepona

Den gamle by i Estepona er bestemt også værd at besøge. Her kan du opleve de hvidvaskede brosten, som giver byen en autentisk andalusisk atmosfære. Den gamle by byder også på smukke monumenter og billedskønne torve, som du nemt kan gå på opdagelse i, i mange timer. Hvis du gerne vil vide mere om den spanske historie, kan du her i Estepona også opleve den moderne tyrefægtning, som er en stor del af den andalusiske kultur. Når du så har brugt dagen på historie og kultur, kan du passende sætte dig med dine medrejsende på en af byens mange fantastiske barer og spisesteder - her er det især tapas, du skal gå efter at spise.

Områdets smukke strande

Hvis din plan med ferien til Estepona er at slappe af, er du kommet til det helt rette sted. Estepona har nemlig en smuk og attraktiv marina, hvor du kan finde både aktiviteter for vandhunden og afslapning for livsnyderen. På havnen kan du også finde masser af restauranter og barer, der serverer frisk fisk, skaldyr og middelhavsmad.

Hvis du gerne vil finde en smuk sandstrand, skal du heller ikke lede længe i Estepona. Her kan du blandt andet vælge i mellem de klassiske familiestrande og de lidt mere spændende nudiststrande. Her kan du også finde de typiske strandbarer og de lidt finere restauranter. Så her er der også lidt til enhver smag.