Et all inclusive ophold i Bulgarien danner ramme om en afslappet ferieform, og de tyske rejsebureauer, som flyver fra Hamborg Lufthavn, udbyder et væld af hoteller. Så der er nok at vælge imellem.
Med en charterrejse til Bulgarien, hvor all inclusive tilkøbes, er I garanteret, at afslapning, nye oplevelser og spændende mad er førsteprioritet. I skal ikke tænke på, hvilken restaurant I skal besøge, men blot sætte jer til bords.
Med Grækenland og Tyrkiet som nærmeste naboer, er madkulturen i Bulgarien præget af delikatesser og råvarer fra begge lande. Bulgariens grøntsager er betinget af årstiderne, og tomater er naturligvis bedst om sommeren.
Bulgarien er næsten selvforsynende i forhold til landbrugsprodukter, især kødprodukter som gris, lam, kylling, kalv og fisk. På restauranterne grilles, steges eller koges kødet, og bliver næsten aldrig smidt i frituren.
Yoghurt og ost er de to foretrukne mejeriprodukter i Bulgarien. De to mest populære oste-typer er Sirene, som minder meget om feta, og Kaskaval, som er en gul ost.
De former for tilbehør, som ofte findes på menukortet, er: ris, friturestegte kartofler, majs, kål, bønner, linser, gulerødder, squash, auberginer, champignon og spinat.
Turismen præger også Bulgarien, og derfor findes der lokale udgaver af både pizza, burger, hotdogs og pasta.
Bulgarien er særligt kendt for deres store produktion af frugt. Kirsebærsæsonen starter eksempelvis allerede i maj. Men også nødder dyrkes i stor sil, og det gælder både valnødder, hasselnødder, mandler og kastanier.
Snesjanka Salata: Minder umiddelbart om den græske tzatziki, men udover yoghurt, hvidløg og agurk tilsættes også valnødder.
Shopska Salata: En af nationalretterne, som består af tomater, agurk, løg, peberfrugt og drysset med feta. Den minder umiddelbart lidt om den klassiske græske salat.
Tarator: En kold suppe med yoghurt, persille, agurk, hvidløg og valnødder.
Banitsa: En dej fyldt med spinat, kål, kød eller ost.
Kebapche: Grillet kød er krydret og formet som en hotdog.
Lukanka: En lufttørret pølse, som serveres skiveskåret med den bulgarske feta Sirene.
Sirene po Shopski: Den bulgarske feta, tomater og løg, stegt i et lerfad med æg.
Kyufte: Bulgarske frikadeller, som er grillstegte og krydret med forskellige urter.
Luchnik: En filodej fyldt med porrer eller løg, rød peber, tomater og krydret med forskellige urter.
Kavarma: Svine- eller kyllingekød stegt i gryde og krydret med løg, peberfrugt og urter.
Krem Karamel: En dessert lavet på mælk, æg og karamelliseret sukker, som minder om créme brûlée.