Kap Verde er en øgruppe beliggende i Atlanterhavet 500 km fra Afrikas vestkyst ved Senegal. Tidligere var øgruppen, der består af ni øer, en portugisisk republik, men de er i dag en selvstændig nation. Navnet betyder "Det Grønne Forbjerg". Indbyggertallet er ca. 260.000, og det officielle sprog er portugisisk.
På Kap Verde er man sikker på sol og varme, og stedet er ideelt til ren afslapning og badeferie krydret med en aktiv ferie. Øgruppen tager udgangspunkt i både afrikansk og portugisisk kultur. Her er der endeløse strande, utallige soltimer og store, eksklusive hoteller med All-inclusive. Dans Funana med indbyggerne, syng Morna til den lyse morgen og drik øens bedste rom, Grouge.
Søg i vores portal nedenfor for rejser til Kap Verde, hvor vi lister de tyske rejsebureauers priser på rejser til Kap Verde. God søgelyst.
Sal
Sal er den mest populære ø blandt turister. Øen er den ældste af de ni, og den lange historie har sat sit præg på naturen og byerne, som I, som turister, møder på Sal. Små gader, huse, butikker og restauranter spreder en autentisk og fredelig atmosfære, hvor man som turist føler sig velkommen, så snart man sætter sine ben på øen.
Øen ligner til forveksling en udtørret sandkasse, og det skyldes Sals fundament, som er formet af tidligere aktive vulkaner. I dag er vulkanerne uddøde, men de spiller stadig en stor rolle i den natur og mangel på bevoksning, I vil opleve på Sal. Intet kan gro her, og alt spiseligt hentes fra havet eller andre øer.
Udforsk de gamle ruiner fra produktionsbygninger på øen, der engang dannede rammerne for en aktiv handel med salt. Se salt i naturlige saltbassiner, hvor der faktisk stadig udvindes salt den dag i dag. Kombinér med fordel jeres badeferie med en aktiv ferie på Sal, hvor der er gode muligheder for sportsaktiviteter på havet. I kan for eksempel deltage i forskellige dykker- og snorkelkurser, der gør jer til havets mestre.
Den charmerende by Santa Maria skal bestemt også opleves. En lækker, urørt by med få shopping muligheder og en fantastisk rolig stemning. Nyd en mør tun steak på en lokal restaurant, og følg med i hverdagens trommerum blandt indbyggerne.
Boavista
Boavista er den anden mest populære ø på Kap Verde. Her er der hele hotelbyer ved eksempelvis Riu Touareg, som ligger lige ned til den fantastiske strand Santa Minoca. Her kan man sagtens få en hel uge til at gå med både afslapning og sjov for både børnefamilier og par.
Santiago
Santiago er den største ø af de ni øer og den mest folkerige. Især kolonitiden har sat sit præg på øens bygninger og kultur, og her er der masser af historie at udforske. Uanset om I bor på Santiago eller en af naboøerne, er det bestemt værd at planlægge at tage på opdagelse i Santiagos natur og blive klogere på den spændende historie øen gemmer på. En opdagelsestur her vil helt sikkert bidrage til en uforglemmelig ferie.
Hvis hele historien skal med, bør I også aflægge en visit i byen Cidade Velha på Santiago, som tidligere var Kap Verdes hovedstad. Byen blev grundlagt i 1400-tallet af portugiserne, som her havde monopol på slavehandel. Slavehandlen gjorde Cidade Velha til en betydningsfuld by i det portugisiske imperium. I dag er byen en lille fiskerby, hvor landbrugsprodukterne; sukkerrør, kokosnødder og mango var den største indtægtskilde. I dag er turister meget velkomne, og indbyggerne fortæller gerne om deres historie og kultur.
Fogo
Besøg også vulkanøen Fogo, hvor I oplever en ægte laissez faire-atmosfære. Her er der alt andet end stress og kaos. Fogo er den eneste ø med en aktiv vulkan, som er døbt Pico do Fogo.
På Fogo kan du slentre en tur rundt i fredfyldte, brostensbelagte gader i hovedbyen Sao Filipes. Gå på opdagelse på et af de hyppige markeder med tøj, frisk frugt og grønt. Fogo har et frodigt landskab langs køreturen til vulkanen. Lej en bil på øen og kør den flotte vulkantur, hvor bananpalmer, mango og papaya beklæder bjergvæggen. Når I kommer til krateret, træder I ud på størknet lava og sort grus, som minder mest af alt om et månelandskab med et himmelsk syn. Utroligt nok ligger der i selve krateret et lille vinhus, hvor den lokale vinhandler sælger den lokale vin. Er fodtøjet i orden, anbefaler vi at bruge et par timer på at bestige vulkanen med en dygtig, lokal guide. Det er bestemt hele turen værd, når I når toppen.
Strandene på Kap Verde er et ægte "Bountyland". Så langt øjet rækker ser man hvidt sand, det azurblå hav og en total blå himmel, hvorfra solen sender sine varme stråler. Der er et bredt udbud af vandsportsaktiviteter, I kan vælge imellem på Kap Verdes strande, hvis I ellers kan løsrive jer fra solbadningen på den smukke strand. Spot også en hval i Atlanterhavet direkte fra kysten, og dyk ned for at se det fascinerende liv under havets overflade.
Kap Verdes hoteller er ofte Resorthoteller med All-inclusive og en fantastisk beliggenhed ned til en af de smukke strande. Man spiser ofte på hotellet, hvor der er en overflod af lækre buffeter med alt fra internationale retter til skaldyrs-og fiskeretter. Prøv også nationalretten, som er en stuvning kaldet Cachupa.