Rejseblog fra Barcelona

Vi har været i Barcelona i april 2017, og vi vil her give vores lille bidrag til, hvad I kan se af seværdigheder og få af skønne oplevelser.  Vi var utrolig heldige med vejret. 6 dage med det skønneste vejr, og det gør jo aldrig vores ferier dårligere. Livet er lidt skønnere og alt lidt nemmere, når solen skinner fra en skyfri himmel. Vi havde booket et 4 stjernet hotel igennem vores skovrejser.dk portal. Et fint hotel som lå ganske centralt. Skov Rejsers portal har mange hundrede hoteller, så her kan I bare gå på jagt. 

Charterrejser til Barcelona Sagrada Familia flyv fra hamborg.webp

1. Lidt historie om Barcelona

Barcelona emmer af kultur, og der er rig mulighed for at tænke, at få smagt på fantastisk mad, se og opleve flotte seværdigheder og meget andet. Barcelona er for os i TOP3 destinationer til hovedstader i Europa. Om det er 1, 2 eller 3 afhænger måske af årstiden. Paris og Rom er vores to andre top destinationer. Men vi må indrømme, at vi elsker Barcelona. Byen har alt. Den summer af liv og glæde. Mange små pladser med skønne cafeer og restauranter, hvor I kan sidde inde eller ude og nye den gode kaffe, vin eller få en god, ægte spansk Tapas.  

Det er næsten ikke til at forstå, men det var først i 1974, at Spanien og Barcelona blev frit. De var under Francos diktatur indtil da. I årene efter Franco var der stor fattigdom, og Barcelona udviklede sig ikke meget. Det var først med Olympiaden i 1992, at der kom gang i byen. Optil Olympiaden blev der investeret kraftigt, og turismen begyndte at blomstre efter 1992. Fodboldklubben, FC Barcelona, har uden tvivl ydet en kæmpe indsats for at gøre Barcelona kendt, og er i dag en af de mest besøgte byer i Europa. 

 

2. Seværdigheder

Hvad bør I se, når I er i Barcelona? Her vil jeg give et lille udpluk af det, vi så og så kan I også selv finde jeres egne turer og interesser. Her bliver det kun en meget kort introduktion, og I kan selv søge mere om seværdigheden.
 

Charterrejser til Barcelona Spanien flyv fra hamborg.webp

 

Park Güell

Vi boede ret tæt på Park Güell, så vi besluttede at starte vores tur lørdag der. En meget smuk og anderledes park bygget og tegnet af ingen anden end selveste hr. Gaudi i sidste århundrede. Skæve vinkler og skæve huse i flotte og farverige klinker. Det er en meget smuk og anderledes park, og I kan sagtens få en formiddag til at gå her. 

TIP: Kom tidligt inden busserne kommer med turister. De åbner ret tidligt. 

 

La Sagrada Familia

Herefter tog vi til en af de flotteste, skæveste og mest omtalte katedraler i verden. Igen bygget af Gaudi. Den kaldes også "Den ufuldendte kirke",  da den aldrig er blevet færdig. De bygger stadig på den. Det er et absolut MUST at se den. Det er et mesterværk. Find ro inde i katedralen. Den er så smuk med fantastiske farver, og I kan se en af vores videoer herunder

TIP: book jeres billet i forvejen på nettet. I kan springe køen over. Det går meget lettere.  Søg på Google efter "Barcelonabilleter" eller "GetYourGuide". 

Se her en video som vi har taget fra katedralen:

 

Spotify Camp NOU - Barcelona fodboldstadion

Selvfølgelig et must for alle fodboldelskere! Plads til 100.000 tilskuere. Stadionet er ved at være lidt slidt, og derfor renoveres stadion snart. Det mest interessante er deres Museum. Her kan I blive fotograferet med alle de store pokaler, og der er mange billeder af bl.a. Michael Laudrup og Allan Simonsen. En stor oplevelse.  Se et billede fra Spotify Camp Nou her:

Charterrejser til Barcelona Spotify Camp Nou flyv fra hamborg.webp

Cykeltur ved havet/stranden - Port Vell

Vi lejede cykler ved "GREEN BIKES Barcelona" ved havnen. De er på nettet, og det er let at leje. Det fungerede rigtig fint, og vi fik også fine cykelhjelme. 

Vi valgte at cykle langs havet og stranden på selve strandpromenaden, hvilket er tilladt, og det gik fint selvom der ind i mellem var lidt rigeligt med turister. Vi cyklede et par timer på sikker vej, og der er hyggelige cafe'er og restauranter langs promenaden. Der var stor aktivitet på stranden, og folk var i havet selvom det kun var i april. En tur, der varmt kan anbefales, hvis man har tid til det. 

 

La Rambla - den verdenskendte gågade i Barcelona

Naturligvis også et MUST. Det er en fin tur, men meget turistet. Der er gøglere og sælgere overalt. Det er hyggeligt og sjovt at se gøglerne, og I kan ikke tage til Barcelona uden at være på La Rambla. Sæt et par timer af og så videre til noget andet! 

 

El Born - Barcelona

Her er stedet med masser af liv. Det er området med barer, cafe'er og restauranter og mange fine butikker. Fint SHOPPING område

Det er meget fine butikker og nogle smukke bygninger. Gågaderne er flot belagt af sten. Her kan man godt få mange timer til at gå. Vi nød bare at have tid her og fik lidt koldt at drikke samt at se på livet og menneskene der går forbi. 

Det er også i El Born af Picasso Museet ligger. Ligesom Arc de Triumf også er i dette område. Begge dele absolut også et  besøg værd. 
 

Charterrejser til Barcelona gader flyv fra hamborg.webp

 

3. Vores oplevelser

Der er hundredvis af gode spisesteder, så det er faktisk bare at tage fat. Vi fandt et sted, hvor der er en lang gade med TAPAS. I går simpelthen fra restaurant til restaurant, og får lidt TAPAS. I går bare ind og går igang, og afleverer så de pinde, der er i maden og betaler efter det. Så videre til den næste. Rigtig hyggeligt og en god oplevelse. 

Spis Paella evt. på Can Majó. 

 

Gode drinks

I får rigtig gode drinks og specielt GIN stedet  Bobby GIN el. Old Fashioned. Her er der store skilte med God Save The GIN. Masser af mennesker og god stemning. 

En af de bedste oplevelser var måske drinks på HOTEL 1898 på La Rambla. Vi ankom ved 20 tiden og blev vist op på tagterrassen. Vi sad i behagelige sofaer, og der var virkelig fin betjening, og de kunne lave alle drinks. Vi sad og kiggede ud over Barcelona, og så solnedgangen. Vi snuppede lige en ekstra drink, da vi ikke kunne få os selv til at forlade stedet. Et sted vi helt sikkert skal tilbage til! 

 

Vandretur - Tribidabo

Vi besluttede at vandre derop. Det er Barcelonas højeste punkt med en smuk udsigt over byen. Der er spisesteder og lidt tivoli for børn deroppe. Turen derop er smuk, og det kan anbefales at vandre derop. Brug eventuelt APP´en  MAPSme - den er fantastisk til at finde vej selv de smalleste og mindste steder. 

 

Sandemans walking tour

En skøn tur med de unge guider. Det er faktisk gratis, men det forventes, at man giver drikkepenge. Det er deres løn. I får et fantastisk indblik i kulturen, og historien og ser helt nye sider af Barcelona. I kan finde turen på nettet. 

 

4. Tips

Tag gode vandresko med. Gå i stedet for at tage busser og taxi. Man ser så meget mere, og oplever stemningen på en helt anden måde. Vi gik 125 km de 6 dage. 

Book billetter hjemmefra, hvis I ved, hvad I vil se. Det er meget lettere og hurtigere at komme ind. 

Barcelona rummer så meget, så tag en ekstra dag, hvis I har mulighed for det. Vores 6 dage gik hurtigt. Vi kommer tilbage - det er helt sikkert.

Skriv gerne til partner Carsten Aaby - [email protected] hvis I vil vide mere. 

 

5. Video med et overblik over de 25 største seværdigheder i Barcelona


6. Søg efter billige charterrejser til Barcelona

Søg efter den billigste charterrejse blandt mere end 80 tyske rejsebureauer med afrejse fra Hamborg Lufthavn. Spar 40%. Udfyld nedenstående formular og få overblikket:
 

 

7. Fordi du læste artiklen…

 

Hvis du endnu ikke har besluttet dig for, hvor rejsen skal gå hen, så kan du klikke på knappen nedenunder.

Blog om Rom

Er ferien lige rundt om hjørnet, så kan du få et par tips og tricks med på vejen, når der skal pakkes.

5 uundværlige pakketips inden afrejse