Sommeren har passeret den nordlige side af kloden, og her hos Skov Rejser har vi spekuleret meget over, hvilken bog du har læst i årets sommerferie. For har du oplevet noget bedre end at fordybe dig i en god bog til lyden af brusende bølger? :-) Et flashback til årets ferielæsning sender dig hen til vores praktikant Daniel Singling og hans anmeldelser af to spændende bøger.
Ser du månen, Daniel
En rå, barsk og spændende bog. Historien om at være fanget som gidsel hos Islamisk Stat i 398 dage giver os ikke kun et indblik i håbet og overlevelsen men også toturen og forhandlingerne for at få Daniel Rye frigivet.
Daniel Rye ville noget med sit fotografi, så derfor rejste han til Syrien for at fortælle om hverdagen hos det syriske folk midt i krig. Men blot 2 dage efter at have krydset grænsen til det nordlige Syrien, bliver Daniel taget til fange. Hvad der sker efterfølgende, kan selv de mest autentiske thrillere ikke følge med til.
Daniel Rye var fanget med 23 andre vestlige gidsler. Daniel får meget tætte forhold til nogle få af disse gidsler, heriblandt den amerikanske journalist James Foley. Sammenholdet med de andre gidsler er et lys i mørket. De hjælper og støtter hinanden. Ud af alle gidslerne var Daniel Rye det sidste gidsel, der blev løsladt, inden fangevogterne begyndte at dræbe de resterende gidsler. Daniels beretning viser tydeligt, at man som gidsel gør hvad som helst for at overleve, men også at man dermed som menneske mister sin frihed og værdighed.
Svend Brinkmann kommer op med det helt store spørgsmål: Hvad er et menneske?
Hvis du har til mål at finde den bedste udgave af dig selv, så er det måske ikke Svend Brinkmanns nye bog som potentielt er noget for dig.
Bogen handler som ovenstående tekst forklarer, ikke om at blive den bedste udgave af sig selv, men mere om det alment menneskelige og om selve den menneskelige natur.
Historien handler om den unge, introverte Andreas, som tager på dannelsesrejse gennem Europa. Andreas bliver klogere på, hvad mennesket er for et væsen - både på godt og ondt. Mennesker mødes undervejs, som gør ham klogere på livet, men han bliver også stimuleret af at stå ansigt til ansigt med berømte værker fra Europas kunst- og kulturhistorie. En betydning for selvforståelse fra bl.a. filosofien, religionen og det biologiske, er hvad denne bog danner rammer omkring.
Hvad er et mennesker? er i den skønlitterære genre.
Som læser kommer vi med på en ung mands dannelsesrejse. Læseren får en lettilgængelig introduktion til Brinkmanns egne tanker og en introduktion til den europæiske filosofi.
Når nu der er styr på anmeldelserne - så skal præmien måske læses ved poolen/stranden på ferien med en drink i hånden - så er det en mulighed at undersøge, hvor rejsen skal gå hen.
Få overblikket over alle de billige charterrejser fra Hamborg Lufthavn. Vi har samlet over 80 tyske rejsebureauer - få overblikket ved at udfylde nedenstående formular: